søndag den 22. januar 2012

i love fleamarkets

Første indlæg, spændende ! :D
Det her blogging-noget er ret nyt for mig, men man skriver vel i realiteten bare sine tanker og spekulationer ?

Well well, tror mit første indlæg skal handle om loppemarkeder, da jeg eeeeelsker loppemarkeder!

Igår var jeg, med mine forældre og min svigerinde, på loppemarked, eller... Det hedder Loppehallen i Ballerup, men mit førstehåndsindtryk var snarere at det var 100 dødsbo samlet i en hal.
Men det her var et perfekt eksempel på at man ikke skal skue hunden på hårene. På trods af at sælgerne var polakkere, og det hele virkede lidt snusket, fandt vi faktisk nogle rigtig gode ting i mængderne.

Godterne fra igår
Nogle vil muligvis sige at jeg har købt noget ødelagt bras,
men jeg kan godt lide at have små projekter, så hvis jeg får tingene billigt, gør det mig ingenting hvis de skal shines lidt op.
Sengebord
Det er nu omkring 1½ år siden jeg flyttede ind i min lejlighed, og har indtil igår brugt en flyttekasse som sengebord. 
Min svigerinde kaldte pludseligt på mig, fordi hun havde spottet dette fine lille bord stå ovenpå et skab. 
Oprindeligt har det været et sybord, men kan jo bruge de små rum til min briller, fjernbetjeningen, og andre ting som min frække 1årige hankat Farao stjæler og bider i.
Det trænger lige til en omgang brun sæbe, noget olie og evt. noget maling, har dog ikke helt besluttet om det skal males endnu, overvejer hvidt, men nu for vi se. 

Fin ramme
Havde luret lidt på denne ramme, men spurgte ikke hvad de skulle have for den, da den jo egentligt er i stykker. 
Men da vi så begyndte at forhandle om sengebordet, ville jeg give 130kr, og sælgeren holdt fast i 150kr, så jeg gik med til de 150,- hvis han gav mig rammen med. 
Den er jo fin, og kan meget nemt støbe en ny "svirvl" i gips, og så ser man jo slet ikke at den nogensinde har været i stykker.

Stor lanterne
Denne fine lanterne til bloklys stod på toppen af et skab bag en kande, så det var et held at jeg fik øje på den. Viste den til min mor, som så gjorde mig opmærksom på at det ene glas manglede.
Men jeg tænkte "hva faen.." og spurgte hvad de tog for den, og manden kigger på mig i fulde alvor og siger 75kr. Tænkte at han da måtte være tosset at tage 75kr for noget der er istykker, og sagde at han kunne få 20,- for den. Tror sgu han var lidt træt af mig, for han gik til sidst med til det :D


Idag havde mine forældre og jeg så planlagt at tage ud til "Den blå hal" på Amager, hvilket da bare var en stor skuffelse!! Tingene var alt alt for dyre! Min mor fandt 2 små bøger som hun synes var fine, og dem ville de have 50kr for!
Vi tog ret så hurtigt derfra, helt triste og skuffede over ikke at have fundet noget. 
Så det endte med at vi tog til Helsingør til "Antik- og Loppemarked", selvom vi faktisk var lidt skeptiske da der stod at der kun var 2-10 stader. 

Men IGEN snød førstehåndsindtrykket!

Det viste sig at være et slags lagerum fyldt med klaverer, gamle stole og småting i alle afskygninger.
- Og dér, helt gemt så jeg faktisk næsten overså det, stod dette fine gamle sybord.


Symaskinen sænkes ned i bordet, så det kan bruges til andet.

Men det er jo næsten synd at gemme denne fine maskine væk!

Når man, som jeg, er uddannet skrædder, er det en fryd at se disse smukke gamle maskiner.
Jeg var på et loppemarked før jul, hvor jeg så en gammel Singer til 200kr, som jeg ikke købte, hvilket jeg efterfølgende har fortrudt sååå meget. 
Så da jeg så denne smukke maskine, som damen fortalte var fra før krigen, som kun kostede 350kr, integreret i bord, og med originale trykfødder og det hele, var jeg jo nødt til at købe det!


Ja som sagt i starten har jeg jo ikke lige prøvet det her blog noget før, så ved ikke om jeg faktisk har skrevet for meget, eller for lidt. 

Men her er det, mit første indlæg, læs det hvis i vil (:

- Have fun !




Ingen kommentarer:

Send en kommentar