søndag den 25. marts 2012

Scrap-messe

Var idag på scrapbooking-messe med mor i Sundspärlan i Helsinborg.
Det var en lille messe med 13 stande, men vi fik uden problemer flere timer til at gå!

Og shopping kunne jo ikke udelukkes ;)


Be creative
- Have fun !

tirsdag den 13. marts 2012

Stjernernes stævnemøde

Min far ringede til mig her til aften, lidt i kl 20, og bad mig kigge ud af min altandør.
Synet der mødte mig var 2 utroligt klare stjerner, forholdsvis tæt sammen.
- Men min far kunne så fortælle mig at det var 2 planeter, som meget sjældent ses, og især så tæt.

Jeg blev nysgerrig og søgte lidt på nettet, og på Ekstrabladet.dk fandt jeg denne annonce;


Mens vi indtil videre er blevet snydt for nordlys i Danmark efter solstormen tidligere på ugen, byder de kommende nætter på muligheden for et andet uvant syn på himlen: Et planetstævnemøde.
I dagene fra 10. til 15 marts vil de to meget lysstærke planeter Venus og Jupiter stå tæt sammen og danne et smukt par på himlen efter solnedgang, oplyser astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.
- Det er ikke svært at fange de to planeter. Når det omkring klokken 19 begynder at blive mørkt, ses Venus og Jupiter som meget klare stjerner på vesthimlen, nærmere bestemt i vest-sydvestlig retning, siger han.
- Herefter bevæger de sig længere over den vestlige himmel og går ned i vest-nordvest kort før klokken 23, tilføjer Michael Linden-Vørnle.
Indtil 11. marts står Venus, som er den klareste af de to, lidt under Jupiter. Men efter 11. marts er det Venus, som står højest. Hvis det er klart vejr flere nætter i træk, kan man se, hvordan de to planeter flytter sig i forhold til hinanden.
Selv om Venus og Jupiter ser ud til at være tæt på hinanden, er deres nærhed kun en illusion. Ude i rummet er der store afstande mellem planeterne.
Om aftenen den 12. marts er Venus knap 123 millioner kilometer fra Jorden, mens Jupiter ligger i baggrunden med en afstand på næsten 840 millioner kilometer.


Skulle da lige have et billede af dette sjældne fænomen.
Ville ønske billedet var bedre, men har stadig meget at lære mht. mit elskede kamera.




Fandt samtidig en annonce også fra Ekstrabladet.dk, tilbage fra d. 26. december 2011.
- Her er en bid af den;

Den 6. juni 2012 bliver der lejlighed til at opleve et skue på himlen, som næsten ingen nulevende mennesker får lejlighed til at se igen. Planeten Venus passerer hen over solskiven som en sort silhuet.
Det syn vil først komme igen i december 2117, oplyser astrofysiker Michael Linde-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.
- Det er dog kun den afsluttende del, der kan ses fra Danmark den 6. juni. Passagen er nemlig godt i gang, når solen står op omkring kl. 04.30, siger han.(Tror vidst nok jeg skal tidligt op!)
Venus er den næstinderste planet i vores solsystem efter Merkur. Som optakt til passagen bliver Venus i foråret meget tydelig på aftenhimlen mod vest. Planeten er den kraftigst lysende af alle planeter og stjerner.
- Og midt i marts vil Venus og Jupiter stå tæt sammen på himlen, blot tre grader adskilt. Det bliver et smukt syn, lover Michael Linden-Vørnle.(Og smukt var det da også)
Venus-passager optræder parvis med otte års mellemrum i intervaller på mellem 105 og 120 år. Den første observation af en passage blev gjort af den britiske amatørastronom Jeremiah Horrocks i 1639.
- I love this wonderful world!


Have fun !

søndag den 11. marts 2012

Solskinsvejr

Lidt billeder fra en dejlig gåtur i dyrehaven;





Staklen her havde kun 1 gevir, så synes den fortjente et solo-billede

Et lille tegn på forår


Have fun !

søndag den 4. marts 2012

Isabellafarvet

Faldt pludselig over farven "Isabellafarvet" i en bog jeg sidder og læser.
Da jeg aaaaaldrig har hørt om den farve før, prøvede jeg at google det, og her er det svar jeg fik;


"Det er en smudsiggul eller skidengul farve. En overlevering om navnet siger, at farven er knyttet til den spanske prinsesse Isabellas særk. Hun var datter af den spanske konge Filip II (1527-98) og gift med den østrigske ærkehertug Albrecht (1559-1621), som var leder af belejringen af den nederlandske (nu belgiske) by Oostende, 1601-04. Isabella havde svoret ikke at ville skifte særk, før byen faldt, hvilket varede tre år. Det er derfor næppe betænkeligt at sætte isabellafarvet lig med smudsiggul eller skidengul."  - Politiken.dk

SKIDENGUL !?
- Hvem fanden bruger det ordvalg, og så især i en artikel fra politiken.dkKunne man ikke have kaldt det gullig beige, eller sådan noget lign. ?

Well well, jeg blev da klogere, og det gjorde du nu også (:


Have fun !