tirsdag den 25. november 2014

Radio-silence

Busy, busy, busy little bee I've been!

Der har simpelthen været så meget på det sidste, at jeg ikke lige har haft tid til at ligge noget nyt ind.
Det betyder dog ikke at jeg ikke har lavet noget!

I starten af november blev jeg endelig færdig med min kæmpe plaid, så nu kan vinteren bare komme an!
Jeg er klar til at gå i vinter-hi 

Så har jeg fået nyt arbejde! Hvilket egentligt er grunden til at jeg har haft så travlt. But oh, how I love it!!
Jeg har fået job i en guldsmed, hvor jeg startede 1. november, og det er bare så spændende det hele! Jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag, hvilket virkelig har været tiltrængt efter nogle virkelig hårde måneder.

Og når man arbejder i en guldsmed, skal man jo være fint klædt på, så jeg får købt en del nyt tøj for tiden, hvilket jeg virkelig ikke har råd til -.-
Så for at spare lidt penge, og så fordi det er hyggeligt, har jeg gang i nogle nederdel-projekter, og jeg blev færdig med det første forleden.
Feminin, men stadig rå, i imiteret læder

Vi går en mega travl periode i møde på arbejdet, så det er ikke sikkert jeg får lagt så meget ind det næste stykke tid, men skal gøre mit bedste.

Nu vil jeg nyde resten af min fridag, og glæde mig til den risengrød der står og simre i min crock pot :D


Have fun!

mandag den 6. oktober 2014

Glutenfri fødselsdag

Har idag holdt en dejlig fødselsdag for min familie!

Blod, sved og næsten tårer blev lagt i at lave alt fra bunden, og resultatet blev ret godt!
Lagkager med tobleronecreme og hindbærflødeskum, overtræk af marcipan og pyntet med fondant.
Chokolade-cupcakes med marshmallow topping overtrukket med chokolade.

Da jeg skal på skitur til februar, ønskede jeg mig egentligt kun penge, hvilket jeg så sandelig fik, men udover det fik jeg også lidt ekstra.
MIn kusine ramte plet med en smuk buket i min yndlingsfarve lilla, med min yndlingsblomst Calla.
Min bror og svigerinde gav mig dette smukke vedhæng med diamanter, da jeg elsker sne!


Jeg holdte min fødselsdag idag, men fyldte 23år sidste søndag, og om lørdagen blev jeg fejret af mine dejlige venner. 

I anledning af min fødselsdag lavede jeg cupcakes til mit arbejde.
Chokolade-cupcakes udhulet og fyldt med hindbærflødeskum, toppet med cupcakecreme fra Rema.

I onsdags var det 10år siden jeg blev ansat på mit arbejde første gang.
Jeg kom hjem til dette syn;
Min vidunderlige bedste veninde havde låst sig ind i min lejlighed og sat dette til mig.
"Tillykke med 10års jubilæum. Hilsen den bedste Anjabanjamus. P.s. sorry jeg brød ind i dit hjem"

En sidste lille ting. 
Min mor har lært mig at hækle! 
Har lige nu gang i et spændende hækle-projekt
- men for nu må i nøjes med et stemningsbillede fra mit aller første projekt.



Have fun!

fredag den 26. september 2014

Klargørelse

Der er sket ting og sager denne uge, da jeg gerne ville have alt er klar til min fødselsdag.
Flere små home make-overs er blevet færdige, og alting er ved at falde i hak.

Har fået malet mine døre, så jeg nu er sluppet af med det grimme hjemme-afsyrede look. 

Soveværelses dør
Badeværelses dør
Har intet før-billede af denne dør, men istedet et billede af indersiden som har fået en rustfri-stål plade på, for at beskytte mod fugt fra håndklæderne.

Endelig er min stol også blevet færdig. Jeg er ikke 100% tilfreds med farven, da jeg synes den er lidt "skjoldet", men den er klart pænere end den grønne farve den havde før.
Satin-båndet er blot en test, har ikke besluttet hvordan det skal se ud endnu.

Nu skal jeg bare slippe af med min forkølelse, så jeg er klar til at feste med mine venner på lørdag, og fejre min fødselsdag stille og roligt med mine forældre på søndag. 
Og så kommer familien til lagkage næste søndag.
Og nå ja... Så skal jeg jo så også lige til jobsamtale imorgen! Aaaaargh!
Kryds fingre for at jeg bliver rask! 


Jeg gør i al fald min del!


Have fun!


søndag den 21. september 2014

Glutenfri lagkage

Jeg har fået blod på tanden mht at eksperimentere med mad, bagning og kager, så selvfølgelig skal lagkagerne til min fødselsdag også være noget nyt og spændende.
I år er jeg sprunget ud i en lagkage med hjemmebagte bunde, et lag med tobleronecreme, et lag med hindbærflødeskum og et lag med friske bær. Og så er planen at den skal overtrækkes med marcipan og pyntes med stjerner af fondant. Mmh, min mund løber i vand bare ved tanken.

Idag har jeg så lavet små test-lagkager, så jeg ikke risikerer at servere 2 lagkager der bare ikke smager godt!
Selvom det bare er en test, må det gerne se flot ud!

Dog er der lidt forskel på testen og den planlagte. I testen har jeg 2 lag hindbærflødeskum, da jeg ikke lige havde nogle friske bær, og da jeg heller ikke havde noget marcipan er de toppet af med lidt flødeskum i stedet.

Opskriften på lagkagebundene er meget simpel:
100g kartoffelmel
160g sukker
1/4 tsk bagepulver
1/2 tsk vanillesukker
4 æg

Pisk æg og sukker til det er hvidt og luftigt (minimum 5min). Bland det tørre, sigt det i og vend det forsigtigt rundt i æggemassen. 
Bages i ca. 20min på 200C (180C varmluft) i en springform. Giver 2-3 bunde

Toblerone cremen er lidt mere kompliceret, og væsentligt dyrere pga tobleronen.
175g toblerone
3 1/2 dl piskefløde

Smelt tobleronen i fløden over vandbad, varm det godt igennem uden at det koger, men nok til at det legerer og bliver en ensartet brunlig væske. Stil det i køleskabet natten over.
Når kagen skal samles pisken fløden til skum og cremen er klar. 
Vær forsigtig med piskningen, der er 2sek forskel på perfekt pisket og over-pisket.

Lige nu står testkagerne på køl og trækker... Kan næsten ikke vente med at smage!


Have fun!

lørdag den 20. september 2014

Drinkwell Platinum

Jeg har længe gået med tanken om at ville opfinde noget lign en vandhane, som min kat kunne drikke af, da han pludselig insistere på kun at drikke af badeværelseshanen. 
Men men, det fandtes allerede ! Hurraaaa !

Jeg fandt denne Drinkwell Platinum
 på www.zooplus.dk, til kun 459kr, inkl 4 kulfiltre som filtrere vandet så det forbliver iltet og rent.
En fontæne som denne skulle være rigtig god for katten, da det skulle få ham til at drikke mere og derfor holde kroppen sundere.  - Ligeledes holder den ham forhåbentligt væk fra min håndvask!

Jeg læste på et katteforum da jeg undersøgte den lidt, at den, hvis den står tændt 24/7 - 365dage om året, bruger den strøm for ca 40kr om året. Hvilket jo er vanvittigt billigt i forhold til alt det vandspild jeg har ved at han drikker af vandhanen. 


Han har undersøgt den lidt, og drikker også af den. Men plager stadig om at jeg tænder for vandet når jeg nærmer mig toilettet. Men forhåbentligt skal han bare lige vænne sig til den !

Jeg har en video af hans første inspektion af fontænen, men jeg kan ikke lige få den til at uploade, så den må I have til gode :) 


Have fun!

tirsdag den 9. september 2014

Home makeover weekend

Har lagt en dejlig kreativ weekend bag mig, hvor jeg har fornyet små ting i mit hjem.
Det er utroligt hvad man kan gøre med lidt maling, folie og tape!

Gangen

Sofabordet

Derudover har jeg malet min lænestol, men da den ikke er helt færdig må I vente med at få billeder.

Og så har jeg lejet med elektrisk værktøj, da jeg er så træt af mine grimme afsyrede døre, så de skulle lige slibes ned så jeg kan få dem grundet og malet!

Og så er der jo ikke så længe til min fødselsdag, og da min farmor ikke har computer, måtte jeg lige bikse en håndskrevet invitation sammen til hende.


Det er så skønt at være kreativ! 
- Det er desværre bare ikke så tit jeg lige synes jeg har tid og overskud til det, men det håber jeg meget ændrer sig snart! 

Have fun!

mandag den 1. september 2014

Tavle make-over

I et tidligere indlæg viste jeg jer mit smarte system med en tavle på køleskabet, hvor jeg skrev hvad jeg havde i fryseren.
Jeg er virkelig glad for overblikket, og systemet i sig selv, men når det er noget man bruger hver dag, så skal det bare fungere! - Og det gjorde tavle-folien jeg brugte desværre ikke.

Som I muligvis kan se på billedet nedenunder er der mange "hvide skygger" bag tal og skrift, hvilket skyldtes at den kridttusch jeg brugte på, ikke bare sådan lige var til at fjerne.

Før
Svampen til højre hører selvfølgelig ikke til tavlefolien, det er blot et før-billede.

Nu har jeg så fundet et system der i særdeleshed fungerer ! Yay! 

Efter
Som I måske kan regne ud, har jeg nu fået skaffet noget selvklæbende whiteboard-folie, og sat op i stedet. Det fede ved whiteboard tavler er bl.a. at man kan få flere forskellige farver tuscher, så hvis man fx brugte tavlen til madplan kunne man med forskellige farver indikere hvem der laver hvad, og så er det såå meget nemmere at fjerne igen! 
Jeg købte den smarte lille magnetiske svamp, og piftede den lidt op. Og nu er det hele bare så lækkert og nemt! Det kan vi lide!

Den eneste ulempe ved whiteboard folien er at den er dyr, og lidt svær at skaffe. Så vidt jeg har kunnet finde, kan det kun købes på nettet, og oftes i meget større mængder end jeg lige havde behov for. 
Men hvis man kan komme til fx siden af sit køleskab, eller har et stykke ledig væg i køkkenet, kan man fx købe en færdig tavle og sætte op.
Jeg kan desværre ikke give jer pris eller købssted på min folie, da det er et stykke jeg har fået foræret. 


Til slut vil jeg bare lige vise jer et sjovt billede fra min hverdag, af min frække kat Farao.
Den lille satan har, mens jeg var i bad, selv åbnet min undertøjsskuffe, ved at bide i stoffet, for derefter at finde sig rigtig godt til rette i alle mine trusser. 

Jeg elsker ham til månen og tilbage igen, men nogengange får jeg lyst til at kyle ham ud af vinduet! 

Nu vil jeg bage en omgang squashboller, inden jeg skal bruge min fridag på at handle og træne.


Have fun!

onsdag den 27. august 2014

Lækre boller

Bagte igår en omgang af de lækre lækre squash boller jeg bloggede om for nogle måneder siden.

De er gode ! Perfekte til frokost.

 Yum, yum, yum, yum!

















Og idag biksede jeg lige en omgang af mine endnu lækrere raw-barer med choko/kokos :D 
(Se opskrift under indlægget: "Grøn koncert" fra 28/7


Have fun!

søndag den 24. august 2014

Blomkål og broccoli ala d-e-licious !

Jeg vil bare lige, igen, vise jer denne fantastiske måde at spise blomkål og broccoli!

Jeg har aldrig været fan af hverken blomkål eller broccoli, lige indtil jeg fandt på denne super nemme måde at tilberede det, og nu har jeg ligefrem dage hvor jeg får lyst til det!


Skær blomkål og broccoli i små buketter. 
Hæld en god sjat olivenolie på en pande og lad det varme op. 
Når panden er varm kommer man buketterne på.
Når buketterne så har fået lidt farve putter jeg en lille håndfuld solsikkekerner på sammen med salt&peber. 
Rør rundt et par gange mere til kernerne har fået lidt farve, og voila!
Så simpelt! og  lækkert!

Idag serveret til kotelet stegt i karry og soya-cuisine. Mums

Endnu et lille tip: Smager lige så godt opvarmet, hvilket gør det perfekt til frokost


Have fun!

tirsdag den 19. august 2014

Sidste feriedag

Så er sidste feriedag ved at være slut. Har brugt dagen på at handle ind til ugen, som jeg gør hver mandag, og på en dejlig lang træning på over halvanden time! :)

Hver mandag laver jeg madplan til hele ugen, og skriver derudfra en indkøbsliste, som jeg så gennemgår i tilbudsaviserne for at finde de bedste priser.
Dette lader mig leve for ca 300kr om ugen, givet at jeg har kød i fryseren, og så forhindrer det mig (oftest) i impulskøb. Jeg siger dog ikke at alle vil kunne leve for så lidt, da jeg er en af dem der hellere vil gå i 4 forskellige butikker og så spare 20kr end købe alt 1 sted, og det ved jeg fra venner at det bestemt ikke er alle der hverken gider, eller har mulighed for. Nu er jeg bare så heldig at have Aldi, Lidl, Føtex, Rema 1000 og Fakta indenfor under 1km.
Løbende køber jeg stort ind af kød, så jeg altid har fryseren fyldt. Det er så meget billigere end at handle ind til hver dag, som jeg gjorde før i tiden!

Dette på billedet, og 15 æg og en pose frossen kylling kebab, har jeg købt for under 250kr. Mit eneste impulskøb var de 2 æsker Naturlig barer, men de er sunde og så smager de bare godt! En perfekt snack når man er slik-sulten!
I do like them vegetables!

Længst ude til højre kan man lige skimte 2 kartoner med Soya cuisine fra Naturli'. Dette er en super lækker fløde-erstatning, som for det første er økologisk, for det andet er den 100% plantebaseret og så er den gluten og laktosefri. Næringsindhold pr 100ml, viser en fedtindhold på 17,9g, men heraf er 4,1g enkeltumættet fedt og 11,7g er flertumættet fedt. Dette er det sunde fedt, plantefedt, som indeholder omegafedtsyrer som er godt for kolesteroltallet. 

Jeg elsker dette produkt! Jeg bruger det i kødsovs for at gøre den mere cremet, til fadkoteletter, istedet for mornay-sovs til pasta, og alt det andet man normalt ville bruge almindelig fløde til.
En karton med 250ml koster 11,45kr i Føtex, og så kan de holde sig i et halvt år i køleskabet!


Have fun!

torsdag den 14. august 2014

Kostvejleder

Jeg startede i januar hos en kostvejleder igennem min læge, da jeg meget pludseligt og hurtigt havde tabt mig en hel del, så en usund måde!
Dengang skete det tit at jeg enten slet ikke spiste aftensmad, eller at jeg spiste slik i stedet for "rigtig" mad. Morgenmaden bestod af brød, hvis jeg igen overhovedet spiste noget. Og frokosten var oftest færdige risretter, eller andet nemt og hurtigt der kunne købes i centeret.

Så i forbindelse med mit nytårsfortsæt om at være sundere og begynde at træne startede jeg så hos skønne Bolette!
Vi laver næsten hver gang en detaljeret vejning, dette koster 25kr, men det er så meget dét værd at kunne følge min udvikling!

Nedenfor er de udskrifter jeg har fra de sidste 8 måneder. Som I kan se lå jeg på 50,7kg da jeg startede, hvilket er for lidt af en pige på min størrelse! Min fedtprocent var også dejligt lav, men desværre ikke på den sunde måde. Det tal jeg kigger mest efter er min muskelmasse, som dengang lå på 39,4kg.

Gennem de sidste 8 måneder har jeg taget 4,2kg på, hvilket jeg ikke er begejstret omkring, lige indtil jeg ser at jeg er steget 2,4kg i muskelmasse (1,8kg alene over de sidste 2 måneder)! Det er  rart endelig at kunne se at jeg er begyndt at træne og nu også at cykle. Min fedtprocent daler også lige så stille, så der er lys forude. Forhåbentligt ser udskriften endnu bedre ud næste gang! 

Hvis I ligeledes har mulighed for at få en kostvejleder gennem jeres læge, eller har råd til selv at betale én, så kan jeg klart anbefale det!
Mine aftaler med Bolette er en stor motivation for mig, ikke bare fordi vi snakker om hvad jeg kan gøre bedre kostmæssigt, men også fordi jeg ser frem til at fortælle hende om mine fremskridt og derfor stræber efter at gøre det bedre!

Min ferie slutter på mandag, og så starter den sukker"frie" hverdag med daglig cykling og træning minimum 2 gange om ugen igen! Og jeg glæder mig


Have fun!

tirsdag den 12. august 2014

Sund spaghetti

Elsker du også spaghetti? - så er her et lidt sundere pift :)

Riv squash og gulerod og smid det ned til spaghettien lige inden det er færdigt. Rør rundt et par gange og hæld så vandet fra.  Det må endelig ikke få for meget, da det så bliver udkogt og smattet.

Hvis du vil være rigtig sund, så drop spaghettien helt :)

Have fun!

torsdag den 7. august 2014

M2 Lash serum - follow-up

Jeg har nu brugt M2 Lash serum hver dag i 3 uger og 6 dage, og jeg synes allerede jeg kan se forbedring!

Her er de billeder jeg tog d. 11/7, da jeg startede "behandlingen".
Jeg har altid haft ok lange vipper, men savnede fylde og selvfølgelig også lidt mere længde.

Her er mine vipper "idag" (Billederne er taget i tirsdags, så efter 3 uger og 4 dage)
Jeg synes tydeligt man kan se forbedring, især med mascara!

Jeg har brugt den samme mængde mascara som jeg plejer, så det er ikke bare "snyd", det virker!

Hvis dette skal fortsætte skal jeg bruge denne serum hver dag, resten af mit liv. Men jeg synes det er det værd! 
Det tager 3 sekunder at påføre, og så motivere det mig til at fjerne min make-up om aftenen, hvilket jeg ikke altid har været lige god til. 

Jeg kan klart anbefale M2 Eyelash Activating Serum, hvis man er ked af sine vipper eller bare savner lidt fylde som mig, og man er villig til at betale lidt for det, da det ikke lige er den billigste serum på markedet. 

Man skulle kunne se det fulde udbytte efter 16 uger, så der kommer nok en lille follow-up mere dér (:

Have fun!

mandag den 4. august 2014

Lækker sommersalat

Vil lige vise jer hvorfor jeg elsker salat om sommeren! Her er dagens aftensmad; vandmelon, blåbær, jordbær og granatæble på en bund af iceberg, og så med laks til. Super lækker og sund sommermad! 


Granatæble er, udover at smage sindssygt godt, også beriget med E- og C-vitamin, punicinsyre, flavonoider og polyfenoler hvilket er rigtig godt for hudens naturlige cellefornyelse. 
Det kan blandet i salat, drysses ovenpå yoghurt, bland saften med appelsinsaft eller brug den til at lave sorbet is.
Prøv det!

Nu vil jeg sætte mig ud på altanen med min vandpibe og et glas hvidvin og nyde at jeg har ferie.


God aften
&
Have fun!

mandag den 28. juli 2014

Grøn koncert !

Har haft den dejligste weekend!

Fredag cyklede jeg fra arbejde ud på Bellevue hvor mine veninder lå, og fik nydt solen et par timer, inden vi tog hjem til min bedste veninde, hvor flere af vores venner stødte til. Og så stod den på grill, og hygge i haven til kl 3 om natten!

Lørdag vågnede jeg tidligt, og organiserede mit køkken lidt, da det virkelig roder når man har 30 forskellige melblandinger osv.
Fik bl.a. købt de super fine retro dåser til nødder osv.

Senere trodsede min bedste veninde og jeg udsigten til regn, og tog igen på Bellevue og nød solen hele dagen. Så sluttede vi af med at spise pomfritter i Bymidten, og købte slik inden vi skiltes for hver især at flade udmattede ud på sofaen.

Weekenden peakede søndag da jeg var til Grøn koncert for første gang, med min bedste veninde og hendes kæreste. Det var det fedeste jeg længe har oplevet, og skal helt sikkert tilbage næste år!
Lukas Graham, var grunden til at jeg tog derind, og de var det heeeele værd ! Love love love

Jeg vågnede igen tidligt søndag morgen, så lavede lige en omgang af hver af mine raw-bites inden koncerten. 
Har justeret lidt i opskriften på Kakao/kokos'en.
Den nye opskrift er:

225g dadler
140g nødder (cashew og mandler)
35g kakao
1 stor spsk kokosolie
4 spsk vand
30g kokos

Fremgangsmåden er den samme som før. Den nye opskrift, har lidt mere at tygge på pga kokosen. Den gamle opskrift er stadig super lækker, men lidt mere fed i konsistensen, og kan med fordel bruges til fx havregrynskugler. 

Både lørdag og søndag havde de lovet regn, og begge dage var vi pisse heldige at det var lige ved siden af os, men vi undslap :D 

Afslutter idag den dejlige weekend med tøjvask, afslapning og en tur forbi min kostvejleder.
Kun 5 arbejdsdage til den står på 2 ugers ferie!

Have fun!

fredag den 18. juli 2014

Raw-Bite bar - homemade !

Jeg var lidt lækkersulten på arbejdet forleden, så gik i 7-eleven og købte en Raw-Bite bar med kokos. Til 22kr ! Var fuldstændig mundlam. Der er altså kun 50g i, hvordan kan de være så sindssygt dyre!?

Så jeg besluttede at lave dem selv!

Ingredienserne er lidt dyre, især kokosolien til 90kr, men tilgengæld har man til mange gange.

De tager ingen tid at lave, og de smager meget bedre end dem man køber!

Den lyse er med kokos, og den mørke med kakao og kokos. (Hint! Jeg er glad for kokos. Haha)

Ingredienser:

Kokos:

250g dadler
100g nødder cashew/mandler (Jeg har brugt flest mandler i begge slags)
64g kokos
1 stor spsk koldpresset kokosolie
4 spsk koldt vand

Kakao/kokos:

216g dadler (give or take)
144g nødder cashew/mandler
40g kakao (Giver en kraftig kakao-smag)
3 store spsk koldpresset kokosolie
4 spsk koldt vand


Hak nødder og dadler hver for sig. 
Tilsæt resten og bland. 
Foer en form med sølvpapir og kom massen op og glat ud. 
Stil den i køleskabet.

Opbevares i køleskabet både for holdbarhed og så de ikke bliver for bløde. 

Begge opskrifter giver ca 12 små barer.

Bonusinfo - de er gluten og laktosefrie! 

Yum yum yum!

Have fun!

tirsdag den 15. juli 2014

Test-tur

Min plan er at jeg vil begynde og cykle til arbejde, da jeg har dårlige knæ der gerne skulle trænes op, lidt tykke lår jeg gerne vil af med, og så er det bare god gratis motion!
- Så har idag trodset udsigten til regn, og brugt min fridag på en test tur, for at se hvor lang tid det tager.
Normalt når jeg tager bussen skal jeg gå hjemmefra 35min før jeg møder og så er jeg der ca 5min før. 
Og se nu her! Det kan slet ikke betale sig at tage bussen! Det tager samme tid at cykle, og så er det gratis ! :D
Der er 8km, og det tog 29min.. I modvind ! 

Det blev til en lille omvej på vej hjem, da jeg fulgtes med nogle venner, så hjemturen var på ca 9,5km. Hvilket gør at jeg har cyklet 17,5km idag, størstedelen i modvind, med dårlige knæ! Er så stolt af mig selv!

Nu har jeg lige været nede og handle ind til ugen, så nu slapper jeg af på sofaen med ærter og The Big Bang Theory, og fryder mig over at jeg lige nåede hjem inden regnen kom! :D



Have fun!

søndag den 13. juli 2014

Studenterfest

For nogle uger siden blev min veninde student, og det skulle fejres med manér igår!
Så hoppede i det fine tøj, med en simpel make-up og frisure. Er ikke til alt for meget dress-up, så blondeblusen var rigelig fin til mig.
Jeg synes det lykkedes meget godt!

Vil også lige vise jer det seje kort jeg lavede til hende ud af mosgummi.
Jeg er til tider ret kreativ, så synes det er meget sjovere at lave et sjovt og unikt kort end at købe et standart kort som alle andre.
Og når man så oven i at være kreativ by heart, er uddannet beklædningshåndværker (skrædder) og arbejder i Panduro Hobby, så ligger det jo lige for!
Se det fine resultat. Hun blev ellevild!
Hilsenen var så skrevet indeni, som i en rigtig hue. 

Og efter en lang og hyggelig dag og nat, og en flaske vin m.m, står dagen idag på film i sofaen, med chips og sodavand!
Det er vel søndag ;)


Have fun!

lørdag den 12. juli 2014

M2 Lash Serum

Først lidt brok..

Jeg bestilte d. 21/6 denne lash serum hos Billigparfume.dk, med en leveringstid på 5-9 hverdage.
Der går så 8 hverdage mens der stadig under ordrestatus står "Afventer afsendelse". Jeg havde skrevet til dem dagen før, uden at få svar, så jeg gav dem en dårlig anmeldelse på trustpilot.. Og først dér fik jeg endelig et svar fra dem, med den besked at den var blevet væk i lufthavnen! Og her tænker jeg så; "Hvorfor fortæller i mig ikke det da det sker!?" De lovede så at vende tilbage med status på den dagen efter, men ingenting hørte jeg, før jeg selv 2 dage efter deres mail, skrev til dem.
Well well.. Har nu endelig fået den idag! 15 hverdage efter bestilling.. Og har efterfølgende læst mig til at det åbenbart er ret tit at de ikke overholder deres leveringstider. Så hav tålmodighed hvis du bestiller derfra!


Og nu til det vigtige!

Her er den så!


Jeg fik for et par måneder siden sat eyelash extensions på, hvilket jeg var super glad for! Så meget lettere at man ikke behøver mascara, og så ser de bar så fyldige og lange ud!
Desværre var extensionsne for tykke, og mine vipper for svage, så de måtte af efter kun 2 uger. Øv!
Da de kom af så mine egne vipper så korte og sølle ud.. Hvilket motiverede mig til at købe denne serum.

M2 Eyelash serum skal eftersigende give mig fyldigere, længere, flere og sundere vipper. 
Man skal bruge den 1 gang om dagen, og så skulle man gerne kunne se resultater efter 4-6 uger, og få det fulde udbytte efter 16 uger.

For at se om dette er tilfældet, har jeg taget et før billede.

Nu er der ikke andet for end at vente, og se om det virker!
Skal nok holde jer opdateret med billeder.


Have fun!

torsdag den 10. juli 2014

Fryser overblik

Kender I det at fryseren er fuld, men man har ingen anelse om hvad det er der fylder?
- I så fald vil jeg lige dele mit system med jer !
Tavlefolie + en kridt-tusch, og Vupti ! Overblik ! 

God dag
&
Have fun!

onsdag den 9. juli 2014

Sunde glutenfri boller

Jeg lovede jer en opskrift på de lækre boller min mor bagte forleden, og den kommer her;

Æren skal gå til en Ulla Johansen, selvom jeg har redigeret lidt i den så den passer til mine allergier.


Ingredienser:
(Giver ca 7 boller)

3 æg
2 spsk valle force, kan købes på apoteket (Jeg bruger 1 spsk vand + 1 spsk citronsaft)
2 dl revet squash eller gulerod
1,5 dl (fedtreduceret) mandelmel
3 spsk solsikkekerner
0,5 dl sesam eller hørfrø
2 spsk fiber HUSK (den gule)
1 dl revet ost (fx mozzarella)
2 tsk bagepulver
0,5 tsk salt


Alt røres sammen og står i 15min. Formes med våde hænder til ca 7 boller, som ligges på en bageplade med bagepapir.
Bag i 30min ved 200C


Have fun!

tirsdag den 8. juli 2014

Shellak med folie og glimmer

Idag har min skønne bedste veninde, som er kosmetolog og negleteknikker, lavet de fineste Shellak negle på mig! Grundfarven er mørkegrå, og så sølv folie og glimmer ovenpå.
I love 'em!

Og så udnyttede hun lige muligheden for at få testet hendes nye voks, ved at vokse mig under armene.. AV siger jeg bare!

Er lige blevet færdig med frokosten til imorgen som står på kotelet og broccoli-blomkåls mix, og er nu  på vej til køjs, så jeg er klar til første arbejdsdag efter ferien!

Godnat
&
Have fun!

mandag den 7. juli 2014

Smuk tur i skoven

Besøgte mine forældre i Lyngby her til eftermiddag, først til en lækker omgang tapas med sunde hjemmebagte boller, på altanen,


Og så en hyggelig tur i skoven på lidt over 4km, med de gamles lille vuf <3

Opskrift på bollerne kommer..


Have fun!